Fortsæt til indhold

'Nytårshilsen' til fængslede 'brødre'

Gerningsmændene forsøgte at flygte - det lykkedes ikke for alle.

Krimi
jro

Der var torsdag igen ballade med fyrværkeri omkring et fængsel.

Det skriver Ekstra Bladet.

Denne gang var det Vestre Fængsel - eller måske snarere de indsatte - der var målet.

»Vi får at vide, at der er mere end 30 sortklædte og maskerede mænd, som befinder sig på boldbanerne ved Vestre Fængsel. De er i færd med at fyre fyrværkeri af ind mod fængslet,« siger Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi, til bladet.

Video: Presse-fotos.dk.

Der blev derfor sendt flere patruljer mod fængslet, men da de ankommer, flygter personerne.

Det lykkedes dog politiet at slå kløerne i omkring 30 mænd.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der tale om Bandidos-medlemmer, der på den måde vil vise deres støtte og sympati til fængslede ’brødre’.

Tre blev anholdt - to sigtet for overtrædelse af våbenloven, en for vold mod tjenestemand.

Tirsdag blev der affyret fyrværkeri mod arresten i Roskilde.

Foto: Presse-fotos.dk.