Fortsæt til indhold

Vækket i nat: Fremmed mand gik rundt i beboers lejlighed

Kvik beboer ledte politiet på sporet af indbrudstyv

Krimi
Arkiv

En 25-årig mand vågnede i nat ved, at nogen gik rundt i hans lejlighed i Amaliegade i Aarhus C.

Han havde ikke låst sin dør, og da han stod op, kunne han se en fremmed mand, der gik rundt med hans iPad i hænderne. Han råbte ad tyven, som smed iPad’en fra sig og skyndte sig ud af lejligheden.

Beboeren fulgte efter et stykke ned ad gaden og nåede at tage et billede af den ubudne gæst med sin mobiltelefon.

Herefter ringede han til politiet, der hurtigt sendte en hundepatrulje til stedet. Patruljehunden fik straks færten af den flygtende mand og ledte sin hundefører hen til Posthussmøgen, hvor den satte sig og begyndte at gø foran noget byggemateriale.

Her lå en 41-årig mand, som var ham, beboeren havde nået at tage et billede af. Han blev derfor anholdt og sigtet for indbrud, oplyser Østjyllands Politi.

Der har været et lignende indbrud natten til mandag i Sønder Allé i Aarhus C. Østjyllands Politi er ved at undersøge, om den 41-årige også kan stå bag dette indbrud.

jr