Fortsæt til indhold

Reddede livløs løber i vejkanten

Peter fra Syddjurs har fået tak og dusør fra Østjyllands Politiet efter god gerning

Krimi
Arkiv

Tirsdag blev i alt syv østjyder hyldet for heltemodige indsatser det forgangne år.

Bag hyldesten på politigården i Aarhus stod Østjyllands Politi, der takkede de hjælpsomme borgere og gav et mindre kontantbeløb.

Blandt de syv østjyder var 44-årige Stefan fra Hobro og 48-årige Peter, der bor i Korup nær Rønde i Syddjurs Kommune.

De to herrer blev hyldet for, at de den 24. maj ilede en mandlig løber til undsætning ved motorvejsbroen på Tulipvej i Randers SV.

Løberen var faldet om med et hjertestop, men der gik heldigvis kun et minut, før der var hjælp.

Stefan var den første på stedet, da han tilfældigvis kom kørende forbi og så løberen ligge livløs i vejkanten.

Han holdt straks ind til siden og ringede efter hjælp.

Kort efter kom Peter fra Korup kørende. Han holdt også ind og hjalp med at udøve livreddende førstehjælp.

Da de professionelle troppede op, tog de over og kørte den mandlige løber på hospitalet. Han endte med at overleve episoden.

"Alle dusørmodtagere har på hver deres måde gjort en forskel ved at vise mod og handlekraft, og det synes vi, at vi vil påskønne med en lille belønning. En stor tak til alle for hjælpen," sagde politidirektør Helle Kyndesen på politigården.

dp