Mand død i fængsel
Kriminalforsorgen er tavse om dødsfald i Kragskovhede Fængsel mellem jul og nytår
En af de indsatte i Kragskovhede Fængsel er mellem jul og nytår afgået ved døden.
I Kriminalforsorgen ønsker man nytårsaftensdag ikke at oplyse noget om sagen i det nordjyske fængsel - udover at man bekræfter, at der er sket et dødsfald, at det er sket 28. december, og at sagen undersøges af politiet og Kriminalforsorgen, skriver Ritzau.
Fængslet i Jerup består dels af en åben og en lukket afdeling. Der er flest pladser i den åbne afdeling.
Om den døde afsonede en straf i den ene eller den anden afdeling, ønsker pressevagten i Kriminalforsorgen ikke at svare på.
I 2018 skete der otte dødsfald i fængsler og arresthuse. Heraf var de de fem selvmord, fremgår det af en statistik fra Kriminalforsorgen, skriver Ritzau.