Fortsæt til indhold

Kontakt politiet hvis du opsøges af denne velklædte svindler

Armani-manden er fortsat på spil i Nordsjælland

Krimi
Arkiv

En udenlandsk mand, som har forsøgt at sælge falske Armani-jakkesæt flere gange de seneste uger i det nordsjællandske, har nu igen forsøg at lokke med et godt tilbud.

Onsdag klokken 12.45 anmeldte en 60-årig mand fra Helsingør, at han en halv time forinden var blevet antastet af manden på Nærumvænge Torv, der forsøgte at sælge ham billigt mærkevaretøj. Tøjsælgeren fortalte, at han var på vej til lufthavnen, og at han havde nogle kollektionsprøver, som han ikke kunne have med i flyet tilbage til Italien, hvorfor anmelderen kunne få det til en god pris. Den 60-årige afslog dog tilbuddet.

Klokken 13.55 kom endnu en anmeldelse. Denne gang fra en 78-årig mand fra Vedbæk, som havde fået samme historie og det samme tilbud på Virum Torv.

Sælgeren beskrives som: Mand, sydeuropæisk af udseende, 30-40 år, almindelig af bygning, brun i huden, sort mellemlangt hår. Tatoveringer på den ene hånd. Fortalte på engelsk, at han var fra Italien.

Medbragte tøj og tasker. Kørte i en Opel Mokka på danske nummerplader.

En borger fra Gentofte, som også er stødt på Armani-sælgeren, oplyser til Lokalavisen.dk, at manden taler flydende italiensk.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du ser ham.

jn