38-årig motorcyklist dræbt på stedet
Arkiv
En 38-årig mand mistede mandag klokken 20.50 livet, da han på en motorcykel kørte frontalt ind i en bil på Stillingevej i Slagelse, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden kom kørende i østgående retning med en 33-årig kvindelig passager siddende bag på, mens bilen kørte i vestgående retning og skulle svinge til venstre ved Disagervej.
Den 33-årige kvindelig passager kom alvorligt til skade, men er ifølge politiet umiddelbart udenfor livsfare.
De pårørende er underrettet.
jn