Fortsæt til indhold

Maskerede mænd med kniv krævede at få penge

28-årig mand kom ud for et hjemmerøveri onsdag aften i Ryomgård

Krimi
Arkiv

En 28-årig mand ringede onsdag klokken 20.13 til politiet og fortalte, at han netop havde været udsat for et røveri i sit hjem på Nordre Ringvej i Ryomgård, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge den 28-årige ringede to mænd på døren omkring klokken 19.45. Begge mænd var maskerede og bevæbnet med en kniv, og da den 28-årige åbnede op, skubbede de ham ind i stuen og forlangte at få alle hans penge. Den 28-årige gav dem nogle få kontanter, som han havde liggende, hvorefter mændene stak af fra stedet.

Østjyllands Politi vil meget gerne fra folk, der har oplysninger om gerningsmændene. Oplysninger kan gives via telefon på 114.