Fortsæt til indhold

Svævefly styrtet ned på Sjælland: 53-årig mand dræbt

53-årig mand dræbt i flyveulykke

Krimi
Arkiv

En 53-årig mand er blevet dræbt, da han søndag eftermiddag styrtede ned med et svævefly ved Tølløse Flyveplads, der ligger i Kirke Eskilstrup midt på Sjælland.

"Svæveflyet var lige blevet trukket op, så det var i luften, men af ukendte årsager styrter det kort efter ned. Vi ved endnu ikke, hvad der går galt, siger Midt- og Vestsjællands Politis vagtchef Henriette Heinemann til dr.dk.

Ulykken blev anmeldt klokken 13.51, og den afdøde mands pårørende er blevet underrettet. Han blev erklæret død kort efter politiets ankomst.

Vagtchefen oplyser til DR, at politiet er på stedet og afhører vidner for at finde ud af, hvordan ulykken skete. Havarikommissionen er også på vej mod flyvepladsen for at foretage undersøgelser, der kan vise, hvad der gik galt.

Se flere billeder og video på localeyes.dk

jr