Hov - hvad laver denne fyr i en fremmed stue?
Indbrudstyv stjal deres dyrebareste eje
Fyns Politi spørger borgerne om hjælp til at identificere en tyveknægt, som står bag et indbrud på Hostrupvej i Stenstrup på det sydlige Fyn, begået mandag aften den 5. august kl 22.47.
Billederne stammer fra et overvågninskamera i huset, og her ses en person, der er i færd med at begå indbrud.
Fyns Politi er klar over, at billederne ikke er meget tydelige, men håber, at nogen måske alligevel kan kende personen på grund af 'staturen'" - eller kan hjælpe med andre oplsyninger, der kan føre til opklaring af sagen.
Ved indbruddet blev der stjålet en labtop og to forlovelsesringe med indgravering. Ringene har stor affektionsværdi for beboerne, og politiet håber at kunne bringe dem tilbage igen.
Hvis nogen genkender indbrudstyven eller måske er blevet tilbudt at købe to forlovelesesringe, så må man meget gerne kontakte Fyns Politi på 114.