Alvorlig arbejdsulykke på slagteri: Ansat klemt i kødhakkemaskine
Alarmen gik onsdag aften klokken 23.37 på en slagteri på Bragesvej i Ringsted i forbindelse med en alvorlig arbejdsulykke. En 39-årig mand fra Taastrup var kommet til skade under rengøringen af en kødhakkemaskine. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 39-årige var kørt på sygehuset med ambulance, da patruljen ankom til stedet.
Det oplyses, at den tilskadekomne under arbejdet med at rengøre hakkemaskine havde fået sine fingre i klemme, så han fik nogle alvorlige snit i fingrene på sin ene hånd.
Arbejdstilsynet blev orienteret om ulykken, og de kom til stedet for at undersøge sagen.
Politiet vil i samarbejde med arbejdstilsynet klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med ulykken, og om nogen skal stilles til ansvar.
jn