Fortsæt til indhold

59-årig brækkede kravebenet

Politiet efterlyser bilist, der var skyld i uheld i det centrale Aarhus

Krimi
Arkiv

En 59-årig mand styrtede søndag klokken 18.42 på sin scooter og brækkede formentlig kravebenet ved faldet, som var forårsaget af en bilist.

Ifølge flere vidner holdt bilisten stille for grønt i krydset Kystvejen/Nørreport, og det fik den 59-årige scooter-fører til at dytte for at få bilen til at køre.

Bilen accelererede derefter kraftigt ud i krydset, men her blokerede bilisten pludseligt bremserne foran den 59-årige, så han ikke kunne undgå at vælte.

Bilisten kørte efterfølgende fra stedet uden at give sig til kende.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med bilisten, som kørte fra stedet.

Vidnerne beskriver bilisten som:

  • Dansk af udseende
  • Ca. 55-60 år
  • Kørte formentligt i en sort VW Polo eller Golf TDI, ældre, sort varebil. Nummerpladen begynder med V eller U og andet bogstav er B.
  • Der var en kvindelig passager med i bilen. Hun var ca. 55-60 år.

Oplysninger kan gives til Østjyllands Politi via tlf. 114.

dp