Aggressiv mand skabte utryghed på Klostertorvet
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
En 40-årig beruset mand råbte og skreg og skabte så meget utryghed natten til onsdag på Klostertorvet i Aarhus, at han endte med at blive anholdt.
Klokken 03 kørte en patrulje til torvet, hvor den 40-årige havde konfronteret flere forbipasserende.
Da betjentene kom hen til ham, begyndte han straks at råbe af dem også.
Han blev lagt i håndjern og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Parfumetyv anholdt i Bruuns Galleri
En vagt fra Bruuns Galleri i Aarhus nåede tirsdag kl. 18.00 at standse en 31-årig mand, inden han forlod bygningen med stjålne parfumer. Den 31-årige havde stjålet to parfumer i Matas, og alarmen gik i gang, da han gik ud af butikken. Vagten fik indhentet manden og tilbageholdt ham, indtil politiet kom frem. Patruljen anholdt den 31-årige og sigtede ham for butikstyveri.
Færdsel
Tirsdag kl. 13.51 skete der et færdselsuheld i krydset Max Müllers Gade/Trepkasgade i Aarhus C. En 22-årig mandlig bilist ramte ind i en bil ført af en 76-årig mand. Ved sammenstødet blev den 76-åriges bil slynget ind i tre biler, som stod parkeret i siden af vejen. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade.
Tirsdag kl. 15.35 skete der et færdselsuheld på Djurslandsmotorvejen ved Trige. En 28-årig mandlig bilist kørte op bagi en bil ført af en 19-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade. Den 28-årige blev efterfølgende sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.
Tirsdag kl. 17.34 skete der et færdselsuheld i krydset Fenrisvej/Viborgvej i Aarhus V. En 68-årig kvindelig bilist kørte op bag i en bil ført af en 19-årig mand. Den 19-åriges bil blev ved sammenstødet skubbet op i en bil med en 40-årig kvinde.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Aarhus:
• På Hørretløkken i Mårslet begået mellem søndag d. 1/9 kl. 20.00 og tirsdag d. 3/9 kl. 8.45
• På Åkrogs Strandvej i Risskov begået tirsdag d. 3/9 kl. 12.24
• På Nellikevej i Risskov begået tirsdag d. 3/9 mellem kl. 8.15 og kl. 13.30
• På Olaf Rudes Vej i Højbjerg begået mellem mandag d. 2/9 kl. 8.00 og tirsdag d. 3/9 kl. 14.00
• På Bygholms Allé i Viby begået tirsdag d. 3/9 mellem kl. 00.00 og kl. 5.00