Politirapporten: Bilist talte i håndholdt telefon, var påvirket og havde hash og ulovlig kniv i bilen
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnraqpport
Sigtet for narkokørsel: Havde kniv og hash i bilen
En 25-årig mand blev tirsdag kl. 21.55 anholdt, da en patrulje standsede hans bil på Augustenborggade i Aarhus C. Betjentene opdagede, at manden talte i mobiltelefon, mens han kørte, og da de standsede ham, virkede han så påvirket, at han blev anholdt for narkokørsel. I bilen fandt patruljen både hash og en ulovlig kniv, som han også blev sigtet for at besidde.
Knive fundet under ransagning
En 26-årig mand blev tirsdag kl. 10.45 anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven, efter han havde haft besøg af Østjyllands Politi på sin adresse i Brabrand. Politiet reagerede på et tip og fandt under ransagningen en springkniv og en butterflykniv, som den 26-årige blev sigtet for at besidde.
Specialpatruljen fandt hash
En 24-årig mand fik tirsdag kl. 9.20 besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje, som havde fået et tip om, at der var ulovlige stoffer i hans lejlighed i Viby. På stedet fandt patruljen noget hash, som den 24-årige blev sigtet for at besidde.
Indbrud i private hjem i Aarhus Kommune
På Studstrupvej i Skødstrup begået tirsdag d. 17/9 mellem kl. 5.50 og kl. 15.30
På Grenåvej i Skødstrup begået tirsdag d. 17/9 begået mellem kl. 7.15 og kl. 16.08
På Højgårdsparken i Spørring begået mellem mandag d. 16/9 kl. 12.00 og tirsdag d. 17/9 kl. 21.09
På Højgårdsparken i Spørring begået tirsdag d. 17/9 kl. 21.51
jr