Fortsæt til indhold

Brutalt overfald mod tilfældig bilist: Mænd flåede bildør op og tæskede løs med hammer

En 21-årig mand blev onsdag udsat for et røverisk overfald i sin egen bil

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi blev sent onsdag aften kontaktet af en 21-årig mand, som anmeldte, at han klokken 22:18 var blevet røvet af to fremmede mænd på parkeringspladsen ved Power på Paderup Boulevard i Randers SØ.

De to mænd havde stoppet den 21-årige i sin bil på parkeringspladsen foran elektronikvarehuset Power. Her havde de åbnet passagerdøren til hans bil og angiveligt overfaldt ham med en hammer-ligende genstand.

Ifølge den 21-årige blev han slået 10-20 gange med hammeren og fik besked på at aflevere både sin telefon og bilnøgle. De to mænd stjal hans telefon og løb herefter fra stedet.

Østjyllands Politi oplyser, at en politihund efterfølgende fandt telefonen henkastet i nærheden.

De to gerningsmænd efterlyses. De beskrives som:

•Østeuropæisk af udseende

•20-25 år

•170-180 cm høje

•Lyse i huden

•Den ene havde et langt skæg og medbragte hammeren

•Den anden var iført en sort hue

•De talte begge dansk

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet på parkeringspladsen onsdag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

jn