Fortsæt til indhold

Lastvognchauffør trafik-amok: Tæsker bilist med koben

Krimi
Arkiv

Uenighed om hvad der var korrekt kørsel fik torsdag formiddag to mænd til at gå i indfight i krydset Ring 4/Åvej i Værløse. Det oplyser Nordsjællands Politi.

De to mænd holdt klokken 10:22 ind til siden og steg ud af deres køretøjer, og den efterfølgende meningsudveksling fik den ene part - en 33-årig lastvognchauffør - til at slå bilisten - en 41-årig mand fra Farum - med et koben.

Han blev ramt, så han fik en flænge over øret, en flænge på underarmen samt en hævet overarm. Lastbilchaufføren kørte efterfølgende fra stedet.

Flere vidner havde set balladen og havde noteret oplysninger om lastbilen. Det førte til, at lastvognchaufføren uden dramatik blev anholdt klokken 13.16 på en rasteplads uden for Roskilde.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag ved Retten i Lyngby.

jn