To piger og en ung kvinde voldtaget
Ifølge politiet trak en 20-årig mand et spor af voldtægter efter sig
Østjyllands Politi fremstiller i dag i Retten i Randers en 20-årig mand fra Norddjurs. Han er sigtet for tre voldtægter.
Den første voldtægt skete i juli 2016 mod en dengang 16-årig pige. Den anden blev begået i april 2018 mod en dengang 18-årig kvinde, og den tredje i januar 2019 mod en 16-årig pige. Ligeledes i januar 2019 er han sigtet for at have begået et andet seksuelt forhold end samleje mod en 19-årig kvinde.
Den 20-årige blev anholdt klokken 14.15 mandag eftermiddag, efter han på opfordring selv henvendte sig til politiet.
Ifølge politiet har der været et forudgående kendskab mellem kvinderne og den 20-årige mand, men af hensyn til efterforskningen ønsker Østjyllands Politi for nuværende ikke at oplyse yderligere om sagen.