Fortsæt til indhold

Politirapporten: Sulten tyv løbet op af butiksansatte

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Mand stjal pastasalat

En 44-årig mand trængte til lidt natmad onsdag kl. 3.30, da han stod i Aarhus C, men da han ikke havde tænkt sig at betale for maden, endte han med at blive anholdt. Han gik ind i 7-Eleven på Immervad, hvor han snuppede en bøtte pastasalat fra køledisken og skyndte sig ud af butikken igen.

To medarbejdere opdagede tyveriet, løb efter ham og tilbageholdt ham, indtil politiet kort efter kom frem. Her blev manden anholdt og sigtet for tyveri. Under visitationen fandt betjentene en klump hash på den 44-årige, som han også blev sigtet for at besidde.

Fiskevogn brød i brand

En vogn, der normalt bliver brugt til salg af fisk, brød onsdag kl. 5.05 i brand, da den stod på Marienlystvej i Brendstrup ved Aarhus N. Vognen udbrændte helt, og ilden nåede at brede sig til en anden påhængsvogn, der også udbrændte, mens en varebil slap med mindre skader. Fiskevognen var koblet til noget strøm, og det er formentligt en kortslutning, der har forårsaget branden. Ingen kom til skade.

Indbrud i private hjem

• På Abildgade i Aarhus N begået tirsdag d. 26/2 mellem kl. 11.15 og kl. 11.30

• På Langballevænget i Mårslet begået tirsdag d. 26/2 mellem kl. 7.45 og kl. 14.30

• På Hejredalsvej i Braband begået tirsdag d. 26/2 kl. 17.00

jr