Louisa og Maren blev likvideret på uhyggelig vis: Denne mand er hovedbagmanden bag terrorangrebet
En gadesælger er hovedbagmanden og lederen af den terrorcelle, der stod bag likvideringen af danske Louisa og norske Maren.
Daniel Sennek
Marokkansk politi er kommet frem til, at lederen af den terrorcelle, der stod bag drabene på en dansk og norsk kvinde i Marokko, er den 25-årige gadesælger Abdessamad Ejjoud. Han beskrives som hjernen bag dobbeltdrabet på den 24-årige Louisa Vesterager Jespersen fra Danmark og den 28-årige Maren Ueland fra Norge.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Meldingen fra marokkansk politi kommer efter, at politiet i går anholdt yderligere fem personer i forbindelse med dobbeltdrabet.
På et pressemøde søndag fortalte marokkansk politi, at gerningsmændene menes at være gået direkte efter at dræbe turister.