Uheld på Djursland: Bilist kørte ind i have og ramte træ
70-årig mand mistede herredømmet over sin bil
Arkiv
Lørdag formiddag skete der et færdselsuheld på Oustrupvej syd for Auning.
Det var et solouheld med en 70-årig mandlig bilist, der mistede kontrollen med sin bil, så han kørte ind i en have og ramte et træ.
Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport kom bilisten ikke til skade ved uheldet, der fandt sted lørdag klokken 11.51.
I døgnrapporten kan man også læse, at der har været et indbrud i en privat bolig på Rosenvang i Hornslet. Indbruddet er begået lørdag klokken 14.30.
jr