84-årig mand fik stjålet pung og misbrugt sit Dankort
En ældre mand fik stjålet sin pung i Netto
Anders Munk Povlsen
En 84-årig mand fra Skanderborg fik fredag mellem klokken 11 og 11.30 stjålet sin pung, mens han var ude at handle i Netto på Søtoften i Skanderborg. Pungen, der blandt andet indeholdt kontanter, Dankort og Sundhedskort, blev stjålet fra en lomme på hans taske.
Efter tyveriet blev der hævet penge på Dankortet, inden det blev spærret. Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge der er hævet.
Politiet er nu i gang med at efterforske tyveriet ved blandt andet at gennemse videoovervågning fra Netto og hæveautomaten.