Fodgænger hårdt kvæstet: Kørt ned af lastbil
Fodgængerens tilstand er kritisk, oplyser politiet
Arkiv
En fodgænger er onsdag morgen blevet ramt af en lastbil på Vejlands Allé på Amager.
Fodgængerens tilstand er kritisk, oplyser Københavns Politi.
Politiet kan endnu ikke oplyse køn og alder på fodgængeren, som er overført til Rigshospitalets Traumecenter, skriver B.T.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken kl. 8.29.
Efter ulykken blev Vejlands Allé spærret mellem Ørestads Boulevard og Center Boulevard i retning mod Københavns centrum, på grund af politiets arbejde på stedet.
Klokken 9.34 skriver Københavns Politi på Twitter, at der er åbnet for trafikken igen.