Tyv efterlyses: Knuste rude og stjal PH-lamper
Anmelder så yngre mand stikke af fra et indbrud søndag formiddag i en villa i Storring
Jeppe Rafn
Sydøstjyllands Politi efterlyser en mand, som søndag formiddag begik indbrud i en villa på Kirkebakken i Storring.
Indbruddet skete lige omkring klokken 9.15, hvor en havelåge blev sparket op og en rude i stuen knust. Indbrudstyven stjal en PH-kopi lampe samt tre originale PH-lamper, hvoraf den ene gik i stykker i forbindelse med indbruddet.
Indbruddet blev kort efter anmeldt af en person, der så en dansk udseende mand køre væk fra stedet. Han beskrives som en mand på 30-40 år, der var 165-175 cm høj og havde lidt skæg. Han kørte i en sort bil, der var bakket ind i indkørslen. Bilen var muligvis en VW eller AUdi.