Fortsæt til indhold

"Meget dyrt ur" stjålet fra Georg Jensen-butik i Aarhus

En kvinde er blevet sigtet for at have stjålet et dyrt ur

Krimi
Arkiv

Det lykkedes tirsdag klokken 12.34 en kvinde at stjæle et meget dyrt ur i en Georg Jensen-butik i Søndergade i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten, hvor det dog ikke bliver uddybet, hvilken prisklasse uret ligger i.

På butikkens overvågning blev tyven genkendt som en 35-årig kvinde fra Aarhus. Efter besøg på forskellige adresser i byen, hvor politiet ved, hun kunne holde til, fandt en patrulje hende klokken 21.40.

Hun erkendte med det samme, at hun havde stjålet uret og fortalte, at hun allerede havde solgt det videre. En ransagning af den lejlighed, hun befandt sig i, gav da heller ikke resultat, oplyser politiet i døgnrapporten.

Kvinden blev sigtet for tyveriet.

jwh