Fortsæt til indhold

Mistænkelig kvinde med kniv anholdt med en mand i det centrale Aarhus

Politiet fandt to mistænkelige personer, der luskede rundt og opførte sig mærkeligt

Krimi
Arkiv

En 23-årig kvinde og en 34-årig mand blev tirsdag klokken 10.59 begge anholdt af en patrulje i Scandinavian Center på Margrethepladsen i Aarhus C. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet havde fået en anmeldelse om to mistænkelige personer, der luskede rundt på stedet og opførte sig mærkeligt.

Da betjentene kom frem, befandt kvinden og manden sig på toilettet, og da politiet fik dem til at identificere sig, viste det sig, at manden var eftersøgt i en sag fra en anden politikreds.

Han blev derfor anholdt. Kvinden havde i sin taske en jagtkniv og lidt heroin, som hun blev anholdt og sigtet for at besidde.

jwh