Fortsæt til indhold

Røveri i Aarhus: 13-årig overfaldet af jævnaldrende og frarøvet penge og ur

Tre drenge slog og sparkede 13-årig dreng lørdag eftermiddag ved banegården i Aarhus

Krimi
Jeppe Rafn

Lørdag eftermiddag ved 15-tiden blev en 13-årig dreng overfaldet og udsat for røveri på Ny Banegårdsgade i Aarhus C.

Gerningspersonerne var en gruppe på tre drenge i alderen 13-17 år. De slog og sparkede den 13-årige og tog derefter 300 kroner fra ham, et guldfarvet ur og en E-cigaret.

Røveriet blev anmeldt to timer senere. Gerningspersonerne beskrives som:

A: En arabisk udseende dreng på 13-14 år og cirka 170 cm høj. Han havde en grå trøje på og medbragte en sort skuldertakse.

B: Arabisk udseende dreng på 13-14 år og cirka 170 cm høj. Han havde sort hår, der var friseret ud til siden.

C: Arabisk udseende dren på 16-17 år. Han var lidt højere end de to andre drenge og var almindelig af bygning med et lille hageskæg. Han havde en lyseblå jakke på.

Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef Per Bennekov til Lokalavisen.