Havde hash og knojern i bilen
Politiet fandt en pose hash og to knojern i 27-årigs bil
Arkiv
En 27-årig mand blev natten til onsdag klokken 00.58 anholdt, da han blev standset af en patrulje på Landevejen ud for Ødum.
En patrulje standsede den 27-åriges bil i en rutinekontrol, og da de kiggede ind i bilen, kunne de se en pose hash ved gearstangen.
Da manden samtidigt virkede påvirket, blev han anholdt og sigtet for narkokørsel og for besiddelse af hash.
I en taske i bilen fandt betjentene desuden to knojern, som den 27-årige også blev sigtet for at have på sig.
dp