Spritbilist tirsdag: Udvist af Danmark onsdag
En rumænsk har fået en straksdom.
Der er blevet gjort kort proces i en sag mod en mand fra Rumænien.
Tirsdag aften anholdte Vestegnens Politi den 30-årige rumæner i Taastrup, hvor han havde påkørt en sten og et vejtræ. Nu oplyser anklagemyndigheden, at manden har fået en såkaldt straksdom for både sprit- og vanvidskørsel.
»30-årig rumænsk mand dømt for at køre med en promille på mindst 2,44. Han blev anholdt i går og i dag idømt 20 dages fængsel + udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år,« skriver anklagemyndigheden på Twitter.
Foruden udvisningen af landet blev bilen, han kørte i, også beslaglagt af politiet. Her afventer man dog et nyt retsmøde i sagen i forhold til konfiskationen af bilen.
Manden modtog dommen og er fortsat varetægtsfængslet