Fortsæt til indhold

Mænd på 40 og 59 år tiltalt: Bandt og voldtog 17-årig pige

Pigen blev bundet til en seng og fik bind for øjnene

Krimi
Arkiv

To mænd på 59 og 40 stilles tirsdag for retten i Rønne på Bornholm. De er tiltalt for en planlagt voldtægt af en 17-årig pige. Hun blev bundet til en seng og fik bind for øjnene, skriver eb.dk.

Ifølge tiltalen skete voldtægten den 27. september på den 40-åriges bopæl i Rønne.

Ifølge anklageskriftet skal den 40-årige have aftalt voldtægten med den 59-årige, som han 'tilskyndede' til at have samleje med pigen.

Hun havde været ude af stand til at modsætte sig handlingen, fordi hun lå bundet til sengen.

Sagen har hidtil været behandlet for lukkede døre, og det er ikke kendt, hvilken relation den 17-årige har til de to tiltalte, skriver eb.dk.

De tiltalte nægter sig skyldige.