Fortsæt til indhold

Flugtbilist kørte gennem kirkegård: Smadrede flere gravsteder

Bilen røg ind over hæk og gennem flere gravsteder

Krimi
Arkiv

Ved en biljagt i Fredericia mistede en 39-årig mand i nat herredømmet over sin bil og tordnede ind på en kirkegård og smadrede flere gravsteder, skriver TV SYD.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi ville stoppe en bilist, som i stedet forsøgte i stedet at stikke af.

Under biljagten kørte den 39-årige mand galt og endte på kirkegården ved Sankt Michaelis Kirke i Fredericia, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Bilen røg ind over hækken og smadrede flere gravsteder. Den 39-årige mand slap med nogle skrammer, men bilen blev totalskadet.

Det viste sig efterfølgende, at mand var stærkt påvirket af både alkohol og amfetamin.