37-årig kvindelig jæger ramt i hånden, skulderen og baghovedet: Ældre jæger ramte HELT skævt
En 37-årig kvindelig jæger blev ramt af tre hagl under en jagtulykke, hvor en 69-årig mandlig jæger ikke kun ramte det rådyr, som han havde i sigtekornet.
Ulykken skete under en jagt på Treldenæs ved Fredericia lørdag eftermiddag, hvor en 69-årig mandlig jæger affyrede sit haglgevær mod rådyret. Imidlertidig blev en kvindelig jæger også ramt af skuddet, da tre hagl ramte hende.
Det skriver TV SYD.
Kvinden blev ramt i hånden, i skulderen og i baghovedet, og derfor blev hun også omgående bragt til Kolding Sygehus. Heldigvis var skaderne ikke alvorlige, da skaden i baghovedet havde karakter af et strejfskud.
"Det viste sig, at skaderne var mindre alvorlige, end man først frygtede," fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, til TV SYD.
Den mandlige jæger er dog blevet sigtet efter straffelovens § 252 for uagtsomt at have voldt nærliggende fare for andres liv og førlighed.