Fortsæt til indhold

Tyveri fra Netto i Tilst: Unge mænd stak af med varer, da ekspedient kiggede væk

Politiet hører gerne fra vidner til tyveri fra Netto i Tilst

Krimi
Arkiv

Mandag eftermiddag klokken 14.28 kom en gruppe unge mænd ind i Netto på Tilst Parkvej i Tilst.

Den 54-årige ekspedient var opmærksom på én af dem, der stod med en kurv fyldt med varer i vindfanget, men hun kiggede væk, da der kom en kunde, hun skulle ekspedere.

Da hun var færdig med at ekspedere kunden, var manden væk og ekspedienten gik ud fra, han var gået ind i butikken igen.

Kort efter kom en kunde dog hen til hende og spurgte, om de fire unge mænd, der netop havde forladt butikken, havde betalt for deres varer, hvilket ekspedienten kunne afkræfte.

Ekspedienten løb hen til vinduet, hvor hun kunne se de fire unge mænd, der både havde stjålet varer og kurv, lukke dørene på en lille sort bil og køre hurtigt fra stedet.

Ekspedienten kunne kun beskrive den ene af mændene, som hun havde set stå i vindfanget.

Han beskrives som værende:

  • 17-19 år
  • Mørk - formentlig somalier
  • 175-180 cm høj

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set de fire mænd ved Netto i går eftermiddags.

Politiet vil også gerne have kontakt til den kunde, der så de fire mænd forlade butikken. Henvendelser i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.