Politirapporten: Ekspedient slået med knytnæve af tyv
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Stjal fra tank og slog ekspedient
En 24-årig medarbejder på en tankstation i True ved Tilst blev i går kl. 19.45 udsat for vold, efter han forsøgte at stoppe en tyv. Medarbejderen forklarede, at en mand kom ind og forsøgte at stjæle to energidrikke. Da medarbejderen vristede dem ud af hånden på ham, slog gerningsmanden ham med en knyttet hånd på siden af hovedet. Herefter stak manden af fra stedet. En patrulje kom frem kort efter, men da var gerningsmanden væk. Medarbejderen slap umiddelbart med mindre knubs. Østjyllands Politi efterforsker nu episoden nærmere.
Butikstyv anholdt og sigtet for tyveri og bedrageri
En 25-årig mand blev i går kl. 19.55 anholdt, efter han både havde forsøgt at stjæle og bedrage i Magasin i Aarhus C. Det var en årvågen vagt, der opdagede, at den 25-årige nuppede en knivmagnet i butikken og herefter forlod stedet uden at betale. Vagten fik tilbageholdt manden, og politiet dukkede op kort tid efter. Her indrømmede manden straks tyveriet, og derudover erkendte han også, at han havde forsøgt at få byttet en vare, som slet ikke var købt i butikken. Han blev derfor anholdt og sigtet både for tyveri og bedrageri.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:
- På Thunøgade i Aarhus C begået torsdag d. 15/11 mellem kl. 18.30 og kl. 21.30
- På Risdalsvej i Viby begået mellem lørdag d. 17/11 kl. 15.00 og søndag d. 18/11 kl. 9.45
- På Jadevej i Skødstrup begået mellem fredag d. 16/11 kl. 8.00 og søndag d. 18/11 kl. 15.45
- På Skejbyvej i Risskov begået søndag d. 18/11 mellem kl. 10.30 og kl. 20.30
- På Nordrevej i Åbyhøj begået søndag d. 18/11 mellem kl. 17.00 og kl. 21.00
- På Tilst Søndervej i Tilst begået mellem søndag d. 18/11 kl. 22.00 og mandag d. 19/11 kl. 4.50
jr