Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser verdens bedste far og moster Inger

Politiet tror, det er tyvekoster. Kan du genkende dem?

Krimi
jro

Politiet er kommet i besiddelse af en lang række effekter, der formodes at stamme fra et eller flere indbrud.

»Nogle af effekterne kan meget vel have været julegaver, som er stjålet sammen med andre genstande,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor politikredsen også viser billeder af flere af genstandene. (Dem kan du se i bunden af denne artikel).

Det var ved en ransagning i Esbjerg kort før jul, hvor politiet beslaglagde de mange ting.

Politiet formoder, at indbruddet - eller indbruddene - er begået i perioden mellem den 1. september 2022 og frem til den 22. december 2022.

Det drejer sig blandt andet om følgende genstande:

  • PlayStation Portable (PSP) i sort etui med teksten ”Tekken 6”
  • Smykkeskrin af mrk. Gillian Jones
  • Karaoke-mikrofoner, guld og sort
  • Hvid Packard Bell PC, 10,1 tommer
  • Lyserød Nintendo DS med lyserødt etui
  • Georg Jensen køkkenrulleholder i æske
  • To Royal Copenhagen julekrus
  • Trold ”Verdens Bedste Far”
  • Dåbsgave barnevogn fra ”Moster Inger”
  • Hår/skægtrimmer af mrk. Silvercrest i taske med tilbehør
  • Hummel sportstaske, blå/grøn
  • Lilla køletaske
  • To par bukser med prismærker fra Nielsens, sort og blå.
  • Tastatur, mus, mikrofon og headset
Smykkeskrin af mærket Gillian Jones. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Royal Copenhagen julekrus. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Lyserød Nintendo DS med lyserødt etui. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Karaoke-mikrofoner, guld og sort. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
PlayStation Portable (PSP) i sort etui med teksten ”Tekken 6”. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Georg Jensen køkkenrulleholder i æske. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Genkender du genstandene? Så kontakt Politiets Servicecenter på telefon 114 og oplys journalnummer 3300-75211-00646-22,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.