Fortsæt til indhold

Fik benbrud, da træ faldt ned

Topkapning af et træ endte rigtig galt for en 52-årig mand fra Svinninge.

Krimi
am

Træfældning endte galt tirsdag.

For om formiddag kl. 10.47 måtte en 52-årig mand fra Svinninge transporteres til skadestuen i en ambulance, efter at han var kommet til skade ved topkapning af et træ.

Her var den tilskadekomne under topkapning af et træ blevet ramt af en faldende stamme, som havde klemt ham op mod selve træet, så han formentlig havde pådraget sig et brud i benet.

Af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjælland fremgår det, at politiet har optaget rapport om ulykken, hvis årsag måske kunne skyldes råd i træstammen. Det var dog umiddelbart ikke synligt, og derfor er de fornødne forholdsregler heller ikke blevet foretaget.

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken og vil nu kigge nærmere på omstændighederne for at kunne tage stilling til, om nogen kan drages til ansvar.