Motorcyklist uden hjelm kørte ind i bil
19-årig slap heldigt fra uheld på motorcykel, der var stjålet
Arkiv
En 19-årig mand på motorcykel slap umiddelbart heldigt fra et færdselsuheld, der skete onsdag klokken 12.22 i krydset Viborgvej/Tilst Skolevej i Tilst.
Østjyllands Politi skriver i dagens døgnrapport, at han ramte ind i siden på en bil, der kørte ud foran ham.
Motorcyklisten blev kørt på skadestuen men slap tilsyneladende med mindre skader, selvom han ikke havde hjelm på. Han kørte også uden kørekort, og motorcyklen viste sig at være stjålet.
Bilisten var en kvinde på 47 år.
jr