Lynindbrud: Maskerede mænd knuste rude og løb med cigaretter
Indbrudstyve var inde og stjæle og væk igen på meget kort tid
Jeppe Rafn
Ifølge anmelderen gik det uhyre stærkt, da der sent søndag aften blev begået indbrud i Aldi i Højvang Centret i Skanderborg.
Det skete søndag klokken 23.49, hvor anmelderen så to maskerede mænd knuse en rude i butikken og løbe ind og stjæle et gitter med cigaretter, hvorefter de stak af i en varebil.
Ifølge vidnet varede indbruddet kun omkring 30 sekunder.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.