Fortsæt til indhold

Jensens Bøfhus i brand

Kraftig røgudvikling fra brand i Jensens Bøfhus.

Krimi

Det er tirsdag formiddag udbrudt brand i Jensens Bøfhus i Tilst.

»Klokken 11.18 modtager vi en melding om brand i bygningen,« siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Emil Enemark Sørensen, til Din Avis Aarhus.

Han kender endnu ikke årsagen til branden.

Politi og brandvæsen rykkede hurtigt ud til Jensens Bøfhus. Patruljerne kunne ved ankomst ikke se nogle flammer, men der var kraftig røgudvikling af sort røg fra bygningen.

Brand i bøfhus medførte sort røg, der kan være blæst ind over nogle boldbaner i området. Foto: presse-fotos.dk

Allerede 20 minutter efter meldingen om brand i restauranten havde brandvæsnet situationen under kontrol.

»Der er ikke nogen fare for naboer, men røgen kan være blæst ind over nogle boldbaner i området. Der er ingen opfordring til at lukke døre og vinduer, endnu,« siger Emil Enemark Sørensen.

Politiet og brandvæsnet er fortsat på stedet, indtil brandslukningen er helt færdig.