Gal igen: Lastbil på tværs spærrer motorvej
Det er ikke eneste uheld i morgentrafikken.
Opdatering: Motorvejen er igen åben for trafik.
E45, Nordjyske Motorvej, er spærret mellem rasteplads Glenshøj Ø og Handest <37>.
Det oplyser Vejdirektoratet.
Det er anden gang, der er spærret dette sted.
Først blev der meldt om uheld, så blev motorvejen spærret - spærringen blev ophævet, og nu er der altså spærret igen.
Vejen forventes at være ryddet klokken 08.30. Alligevel skriver Vejdirektoratet:
»Forvent længere rejsetid resten af formiddagen. Alternative ruter kan med fordel benyttes.
Flere uheld
På E39 Hirtshalsmotorvejen, fra Hirtshals mod Aalborg mellem Brønderslev S <7> og rasteplads Vildmosen, er der også sket et uheld. Oprydningsarbejdet forventes tidligst overstået klokken 09.00. Trafikken ledes forbi via tilkørselssporet.
Uheld på Rute 15 Herningmotorvejen mellem rasteplads Kalbygård Skov Syd og Låsby <24>.
På Motorring 3 ved nordgående frakørsel 19, Buddinge. Her er frakørslen helt spærret på grund af en fastkørt bus.
»Redning er på vej - tidshorisont ukendt,« skriver politiet.
På Rute 23 - Skovvejen ved Cementvejen - er der spærret da en lastbil ikke kan trække sig selv videre på grund en glat vejbane.
»Brug eventuelt Holbækvej. Det forventes at tage nogle timer,« skriver Københavns Vestegns Politi.