Fortsæt til indhold

Lorte-lugt kan komme til at koste: Derfor

En dårlig odeur fik onsdag sendt politi, brandvæsen og miljøvagt til lille by.

Krimi

Det lugtede onsdag rigtigt skidt i den lille by Bryrup syd for Silkeborg.

Den lugt, der blev beskrevet som blandt andet ’rådne æg’, kan nu få et retsligt efterspil.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Lokalavisen.dk.

Meldingen om de rådne æg fik både politi og brandvæsen til at sætte kursen mod Bryrup. Den fik også politiet til at opfordre borgere med kendskab til lugten om at give sig til kende.

Det viste sig, at der var spredt gylle i løbet af natten - og det var årsagen. Angiveligt i kombination med frost og kold vejr.

Sagen stopper dog ikke der.

Politi og brandvæsen i Bryrup. Foto: Presse-fotos.dk.

Kan ende med sigtelse

Silkeborg Kommunes miljøvagt blev tilkaldt for at undersøge, om miljøreglerne er blevet overholdt - det er nemlig ikke tilladt at sprede gylle på » ... vandmættede, oversvømmede og snedækkede arealer, eller arealer der er frosne i pløjelagets dybde. Det er tilladt at udbringe gylle på nattefrost, hvor jordskorpen bliver tør i løbet af dagen«. (Kilde: Landbrugsavisen.dk).

Nu afventer politiet resultatet af miljøvagtens undersøgelser af, om miljøreglerne er blevet overholdt.

Er de ikke det kan det ifølge Midtjyllands Politi ende med en sigtelse og en eventuel bøde eller anden sanktion.