Fortsæt til indhold

Kvinde død i brand: Fundet livløs i sit soveværelse

Kvinden blev kort efter erklæret død.

Krimi
am

En 51-årig kvinde omkom torsdag eftermiddag i en brand i Nordborg.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt ifølge Jyllands-Posten til Ritzau.

»Hun bliver reddet ud, og man iværksætter livreddende førstehjælp, men hun bliver erklæret død af en tilstedeværende akutlæge,« siger Erik Lindholdt.

Der var ingen synlig ild, men røgen kom fra soveværelset. Her var en dør på vej hen mod soveværelset låst og måtte sparkes op, oplyser vagtchefen, hvorefter brandfolk fandt kvinden livløs.

Politiet mistænker ikke, at der er sket en kriminel handling. Men branden skal undersøges nærmere.

De pårørende er underrettet.