Fortsæt til indhold

Narkopåvirket mand kørte rundt med stjålet minigraver på stjålet trailer

Krimi
TNL

En patrulje fra Østjyllands Politi blev natten til onsdag et par timer efter midnat opmærksomme på et køretøj, der kom kørende på Korupskovvej i Ryomgård med en påmonteret trailer, hvorpå der befandt sig en minigraver.

Køretøjet blev derfor bragt til standsning, og den 37-årige fører virkede lettere konfus., oplyser Østjyllands Politi.

Han blev derfor sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand.

Både trailer og minigraver viste sig at være stjålet, og den 37-årige blev derfor også sigtet for tyveri - og blev anholdt.

Under en efterfølgende ransagning på en adresse med tilknytning til den 37-årige mand, fandt politiet yderligere endnu en stjålet trailer.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere, oplyses det i døgnrapporten.