83-årig kvinde tog fejl af speeder og bremse: Brager ind i el-skab og hæk
Kvinden blev sigtet af politiet.
jro
En ældre kvinde er sigtet efter et uheld, hvor hun ramte både et elskab og en hæk.
Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Uheldet skete klokken 14.14 på Vittenvej i Hinnerup i krydset med Toftekærvej.
Kort: Google Maps
Den 83-årige, kvindelig bilist tog angiveligt fejl af bremse og speeder, hvorfor endte med at påkøre et elskab og en hæk ved en privat have.
Den 83-årige kvinde blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkeligt med agtpågivenhed i trafikken.
Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden, skriver Østjyllands Politi.