Fortsæt til indhold

Vidne fulgte efter 69-årig spritbilist og ledte politiet i rette retning

Den forankørende slingede en del, så et vidne kontaktede politiet.

Krimi

Da en mand kom kørende på Toftegårdsvej i Hadsten tirsdag 20. juni, synes han, at den forankørende slingrede lige vel meget. Derfor kontaktede han Østjyllands Politi, alt i mens han fulgte efter den slingrende bil, oplyser Østjyllands Politi.

Vidnet fortsatte med at følge efter og kunne på den måde lede politipatruljen i rette retning. Små ti minutter senere, klokken 11.51, blev den slingrende bilist stoppet af politiet og sigtet for spritkørsel. Der var tale om en 69-årig mand fra Hadsten. Anholdelsen fandt sted på Brogårdsvej omkring 2,5 kilometer fra det sted, hvor vidnet opdagede den slingende bil.