Spiste på restaurant uden penge på lommen
33-årig mand sigtet for at bedrageri i forbindelse med manglende betaling på restaurant.
En restaurant i Aarhus C kontaktede torsdag klokken 15.21 Østjyllands Politi, da en mandlig gæst ikke ønskede at betale for sin mad og drikke, som vedkommende kort forinden havde nydt.
Det skriver Østjyllands Politi i fredagens døgnrapport.
Ved politiets ankomst til stedet traf betjente den pågældende 33-årige mand, der kort forinden var blevet bortvist i forbindelse med, at han havde udvist aggressiv adfærd over for personalet.
Han tilkendegav over for betjentene, at han ikke havde i sinde at betale for sit restaurant-besøg, da han ikke havde penge til det.
Den 33-årige mand blev under en efterfølgende visitation fundet i besiddelse af to forskellige kreditkort og et debitkort, man da ingen af kortene tilhørte ham, blev han sigtet for ulovlig omgang med hittegods.
Hen blev desuden sigtet for bedrageri i forbindelse med den manglende betaling på den pågældende restaurant og anholdt.