Fortsæt til indhold

Voldelig belgier får fængselsstraf efter overfald på 14-årig

AGF's kamp mod den belgiske Club Brügge har taget en ny drejning.

Krimi
nln

En større gruppe belgiske fans jagtede to 14-årige drenge og moderen til den ene.

Da de fangede den ene dreng, blev han overfaldet med slag og spark. Efterfølgende trak de AGF-trøjen af ham, inden de stak af fra stedet.

Nu er voldsmanden, som efter anholdelsen er fyldt 18 år, blevet dømt i retten i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Belgieren blev dengang stoppet med af politiet, hvor de fandt ham i besiddelse af en elefanthue, tandbeskytter og drengens fodboldtrøje.

Knyttede næver og parat

Dommen faldt torsdag 28. september, hvor den nu 18-årige er blevet dømt for vold, ulovlig tvang, grov forstyrrelse af den offentlige orden og overtrædelse af maskeringsforbuddet.

Retten valgte at dømme manden for ulovlig tvang, fremfor røveri, oplyser politiet.

»Ud over besiddelsen af AGF-trøjen og maskeringen lagde retten også vægt på indholdet af den 18-åriges mobiltelefon. Her var der blandt andet video og billeder af, at han undersøgte, hvor der var videoovervågning, han poserede i bar overkrop med knyttede næver og tandbeskytter, og han havde søgt efter, hvor AGF-fansene opholdt sig,« siger anklager Bjørn Fogh Sørensen.

Belgieren rager ikke kun en fængselsstraf til sig, men modtager også udvisning med indrejseforbud i seks år.

Manden nægter at have deltaget i overfaldet og kærede dommen om fortsat varetægtsfængsling.