Fortsæt til indhold

Knuste ruden til børneværelset: Tyv stjal fire designlamper

En villa på Vestermøllevej havde torsdag besøg af ubudne gæster.

Krimi

En villa på Vestermøllevej i Fruering fik i løbet af torsdag besøg af en eller flere tyve.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der i tidsrummet fra torsdag klokken 07.20 til 13.45 blev stjålet fire designlamper, to rejsetasker og en gamer pc. Derudover er det tydeligt at se, at tyven har været i hele huset, oplyser politiet.

Gerningspersonen fik adgang til huset via børneværelset, hvor vedkommende knuste ruden til en glasdør.

Der har i den seneste tid været flere anmeldelser om indbrud i Skanderborg Kommune. Flere tilfælde er registreret med knuste ruder.