Flere skoler hærget af indbrud
Nu arbejder politiet på en mulig sammenhæng mellem de mange indbrud.
Flere skole i det østjyske her det seneste døgn blevet hærget af indbrud.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Fra Søholmvej i Viby J har Østjyllands Politi modtaget en anmeldelse om et indbrud begået i tidsrummet fra lørdag klokken 17.00 til mandag morgen klokken 07.15, hvor gerningsmændene stjal og brugte en pulverslukker.
Også på parkvej i Højbjerg har ukendte gerningsmænd i løbet af natten til mandag været på spil og begået indbrud, mens også en uddannelsesinstitution på Damgårds Allé i Beder har haft ubudne gæster.
Der har også været lignende indbrud på Djursland.
Mandag klokken 02.30 blev der begået indbrud på en skole på Åstruphegnet i Grenaa, hvor gerningsmanden stjal flere store maskiner i form af trailere og en påhængsmotor til en båd til en samlet værdi af et par hundredetusinde kroner.
»En patrulje har været på stedet for at indhente videoovervågning og foretage sporsikring, og sagen efterforskes nærmere.,« skriver Østjyllands Politi.
Om der er sammenhæng mellem de mange indbrud skal nu efterforskes nærmere - og politiet håber at få identificeret en eller flere gerningsmænd.
Derudover har politikredsen på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.