Indbrud i to boliger i Favrskov
To anmeldelser om indbrud i private hjem.
Der har i løbet af ugen været ubudne gæster på besøg i to boliger i Favrskov Kommune.
Senest er det gået udover beboerne i et hjem på Lilleåvænget i Hadsten, der har haft indbrud på et tidspunkt mellem onsdag 24. juli klokken 14 og torsdag 25. juli klokken 07.30.
Tidligere på ugen modtog politiet en anmeldelse om et indbrud på Lunddalsvej ved Laurbjerg. Her har der været indbrud på et tidspunkt mellem tirsdag 16. juli klokken 14 og mandag 22. juli klokken 14.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.