Fortsæt til indhold

Ni-årig fik onani-videoer på Snapchat fra voksen mand: Troede de var venner

Malthe Bertram troede, at han havde fået en ven at dele hverdagen med, men det viste sig, at han var kommet i kløerne på en udspekuleret krænker.

Krimi
Citathistorie: TV2 Østjylland

Selvom det nu er syv år siden, sidder de dårlige minder stadig fuldstændigt klare i Malthe Bertrams hukommelse. Han blev som ni-årig udsat for krænkelser over Snapchat af en voksen mand.

Nu står han som 16-årig frem for at bryde et tabu og for at gøre sit for, at andre ikke ender i samme situation.

»Jeg føler, at det er et stort tabu, det som jeg har været igennem, og det som alt for mange andre unge mennesker kommer igennem. Så jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man tør at gå frem og sige det, og sige man har brug for noget hjælp, fordi du ikke kan holde det for dig selv. Man har brug for at snakke med nogle andre mennesker om det,« siger Malthe Bertram til TV2 Østjylland.

Malthe Bertram blev udsat for grooming, og det er lige netop det, som politiet også mener, at en nu 27-årig eks-soldat fra Randers har udsat en række mindreårige piger for.

Sommerlejr i Grenaa

For at forstå Malthe Bertrams sag skal vi tilbage til 2017. Her er han som ni-årig på cross-sommerlejr i Grenaa.

Her mødes han med andre børn på sin egen alder om deres fælles passion for sporten, ligesom der – helt naturligt – er ældre tilskuere og frivillige på lejren.

En af dem er en dengang 23-årig mand, der bakker Malthe Bertram og de øvrige kørere op.

Efter lejren bliver de venner på Snapchat, og i en måneds tid skriver de løst og fast om cross, skolen og andre hverdagsting.

Men så sker der pludselig noget.

»Fra den ene dag til den anden, så en aften, så sender han en video, hvor han onanerer. Jeg tænkte, den skulle have været til hans kæreste, så det tænkte jeg ikke mere over. Så da jeg havde åbnet den, lagde jeg mig bare til at sove. Men så blev han bare ved hver aften, hver dag og hver morgen. Så var der et eller andet, jeg åbnede på min telefon af ham, hvor han enten onanerede, eller hvor han skrev et eller andet seksuelt til mig,« fortæller Malthe Bertram.

Dukker op ved skolen

Indimellem er der stadig plads til dagligdagssnakke, men de grænseoverskridende beskeder, videoer og billeder begynder at fylde mere og mere.

Malthe Bertram forsøger at sige fra og skrive ’ad’ til nogle af tingene, men det er svært for ham som barn at sige fra over for krænkelserne.

Manden begynder at true den nu 10-årige dreng med at gøre ham og hans storesøster ondt, hvis han siger noget til nogen.

»Når han lige pludselig, ud af det blå, kan sende et billede, hvor han holder ude foran min skole og siger, at han henter mig, når jeg er fri, så har man jo ikke rigtig lyst til at cykle fem kilometer hjem.«

I flere måneder står det på, hvor Malthe Bertram ikke tør blokere manden eller fortælle nogen noget om, hvad der foregår.

Han er hele tiden på vagt og er nervøs for at åbne beskederne på sin telefon. Ingen skal se, hvad det er, han bliver udsat for.

Men hvorfor fortæller han det ikke til sine forældre eller andre, der kan hjælpe ham?

»Jeg følte, der var noget galt med mig, fordi det skete for mig, og det ikke skete for mine andre kammerater. Så jeg følte, at det var mig, der var noget galt med. Og som 9-10-årig der stoler du stort set på, hvad alle voksne siger. Det er jo dem, man skal tro på, og det er dem, der har ret,« forklarer han i dag, ligesom han sætter ord på, hvor meget frygten for, at der skulle ske ham eller søsteren noget, fylder:

»Jeg turde ikke bare fjerne ham og sige noget til mine forældre, for så var jeg sikker på, at han ville være der lige pludselig, når jeg tog hjem fra skole. Så derfor holdt jeg det bare for mig selv.«

Ulovlig ved lov

Malthe Bertram bliver udsat for det fænomen, der hedder grooming. I 2023 blev det gjort ulovlig ved lov, og Red Barnet fortæller, at halvdelen af de sager, som de har kendskab til omkring grooming, er foregået via Snapchat.

»Snapchat er billedbaseret, det er den måde, man kommunikerer på. Og der er ingen form for verificering. Alle kan bare oprette en profil, og så er det ret nemt at finde nye venner. Det er ret nemt at sende ud til mange og skabe nye kontakter på den platform,« siger psykolog hos Red Barnet Per Frederiksen til TV2 Østjylland.

I sagen om soldaten fra Randers, der sidder varetægtsfængslet på andet år for en række grovere forbrydelser mod mindreårige piger, har politiet fundet frem til, at han har sendt flere tusinde venneanmodninger.

På den måde er han kommet i kontakt med de piger, som politiet mener, han har udsat for voldtægter, voldtægtsforsøg, grooming og blufærdighedskrænkelser.

Per Frederiksen mener, at Snapchat burde gøre det sværere for krænkere at operere her.

»Snapchat og i øvrigt også mange af de andre platforme har et kæmpe ansvar for at sikre, at man kan have verificering. Man kan have nogle standardindstillinger, der gør, at børn og unge ikke kan blive kontaktet fra fremmede voksne. Der er mange muligheder,« mener Per Frederiksen.

Snapchat svarer

TV2 Østjylland har forholdt kritikken fra Red Barnet for Snapchat.

Herfra lyder det, at man har lavet en række tiltag for at gøre børn og unges dagligdag på mediet mere sikkert.

Her er det skriftlige svar, som mediet er kommet med:

”Enhver seksuel udnyttelse af unge er forfærdeligt og ikke mindst ulovligt, og vores tanker går til ofrene i denne sag. Snapchat er designet, så det er svært for gerningsmænd at finde og interagere med de unge, og vi har ekstra sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at fremmede kan søge efter teenagere. Vi har blandt andet advarsler i appen, hvis en bruger uden fælles venner, forsøger at kontakte dem, og vi har nemme rapporteringsværktøjer, så man hurtigt kan få hjælp. Derudover har vi i appen vores Familiecenter, hvor forældre kan se, hvem deres teenagere taler med, og hvem deres venner er.”

Red Barnet hører om flere sager, hvor grooming fører til overgreb på børn, og det er også, hvad politiet mener, at soldaten fra Randers har gjort.

Han har startet en relation på Snapchat med mindreårige piger, og så har han – ifølge politiets sigtelser – udsat dem for grove sædelighedsforbrydelser.

Om det kunne være endt så galt i Malthe Bertrams tilfælde, er svært at vide. Så vidt nåede det aldrig for ham.

På en køretur med hans tvillingebror og en fælles kammerat fra hjemmet i Yding ved Horsens til Djurs Sommerland tikker der endnu en snap ind fra manden.

Og vennen opdager, at der bliver sendt noget grænseoverskridende til Malthe Bertram.

»Han siger til sine forældre, at der altså må være noget galt, og de tager så fat i mine forældre. Og så spørger de mig ind til, hvad der sker. Men det var ikke sjovt at skulle gå til bekendelse.«

»Jeg ville jo ikke have, at de skulle se mig som en, der havde oplevet det. Selvom man ikke var så gammel, så var man jo stadig der, hvor man følte, at der var noget galt med en. Så det skulle mine forældre bare ikke vide,« fortæller Malthe Bertram.

Men da det så ender med, at det bliver anmeldt, og ham her manden, han får at vide, at det her ikke er okay, og der starter en sag mod ham, er der så ikke også en form for lettelse i dig?

»Det er den bedste tid, der har været, det halve år. Det er det virkelig, fordi så fik man snakket om det. Og det er jo derfor, at det er så vigtigt, at man får sagt det.«

Dom - og flere krænkelser

Det viser sig, at manden har flere krænkelser mod mindreårige bag sig, og der falder en dom mod ham i august 2018.

Selve sagen med Malthe bliver ikke en del af retssagen, fordi anklagemyndigheden vurderer, at den ikke vil føre til en hårdere straf, end den han i samme periode får for blufærdighedskrænkelser mod et andet barn. Men Malthe får en erstatning.

Og grooming helt specifikt er ikke en del af retssagen, for det bliver altså først gjort ulovligt ved en ny lov i 2023.

Som et førstehåndsvidne til, hvad grooming gør ved et barn, har Malthe Bertram et klart råd til især forældrene derude.

De skal kigge deres børns telefoner igennem.

»Jeg kan huske, at jeg da ikke synes, det var sjovt, at mine forældre skulle til at kigge mine beskeder igennem, men alligevel er det bare vigtigt. Fordi det er alt for lidt, at man får snakket om, hvem det er, man skriver med, og hvad man skal gøre, hvis for eksempel sådan en mand har skrevet til dig,« siger han og uddyber:

»Så jeg synes, det er utrolig vigtigt, at ens forældre i hvert fald åbner samtalen derhjemme, men også kigger deres børns telefoner efter, hvem det er, de skriver med.«

»Kan ske for alle«

Samme melding kommer fra Per Frederiksen fra Red Barnet.

Han fortæller, at de oplever, at forældre ofte er ekstremt gode til at gennemskue, når barnet taler med en, der vil dem ondt. Men man skal som voksen passe på, når man bliver overmandet af følelser som vrede.

»Man kan jo godt blive - i sine følelsers vold - meget vred og sige ’jamen hvordan kunne du finde på at skrive med en, du ikke kendte i forvejen?’ Den vej skal man ikke gå. Det vi ved, at der virkelig er brug for, det er, at børn og unge trygt kan gå til deres forældre, når de oplever noget ubehageligt,« siger Per Frederiksen.

I sagen med soldaten fra Randers har politiets efterforskning indtil videre vist, at der tegner sig et billede af, at han er gået efter særligt udsatte og sårbare piger.

Men Malthe Bertram vil gerne slå fast, at sådan noget kan ske for alle.

»Jeg var en utrolig glad ung dreng med en masse venner fra en helt almindelig familie. Så grooming kan ramme alle,« slår han fast.

Eks-soldaten fra Randers har siden september 2023 siddet varetægtsfængslet.

Retssagen mod ham er sat til at gå i gang den 6. marts ved Retten i Nykøbing Falster. Der ventes dom i sagen 11. april.