13-årig pige forsvundet: Sidst set ved rideskole
Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde en pige.
Opdatering: Den efterlyste pige er fundet igen. Derfor er navn og billede fjernet fra artiklen:
Læs mere her
Politiet efterlyser en 13-årig pige, der ikke er set siden fredag.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
Her står der videre, at pigen – [navn] – ikke har haft kontakt med familien siden fredag eftermiddag.
Hun er sidst set i nærheden af Åstrup Rideskole ved Skødstrup.
»Pigen har ingen telefon med, så vores mulighed for at pinge (spore, red.) den efter masteoplysninger er ikke til stede. Det gør det svært, men der er ikke noget, som indikerer, at hun er ude på at gøre skade på sig selv,« siger vagtchef Peter Tholstrup, vagtchef ved Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
[navn] beskrives som: 13 år gammel og 156 centimeter høj. Hun har langt, sort hår, og sidst set iført en beige striktrøje og sorte joggingbukser. Hun medbragte desuden en bærepose fra ”Rema”.
Kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114, hvis du har oplysninger til sagen.